Et causeri over begrebet risiko og hvordan vi håndterer den i dagligdagen.
En risikabel affære
Den 1. september kunne man læse i avisen, at to gerningsmænd, efter at have udført et ”succesfuldt” røveri af en pengetransport i Tranbjerg, nu lå på hospitalet efter at være blevet torpederet af lokalbanetoget ”Oddergrisen” under flugten.
Gerningsmændene havde planlagt røveriet omhyggeligt. Efter røveriet af to kufferter med penge kørte de hen til en tunnel, hvor de ødelagde kufferterne med bilen, tog pengene og skiftede bilen ud med to (stjålne) motorcykler, som de flygtede videre på. Det var naturligvis for ikke at blive genkendt i flugtbilen, at de skiftede den ud med motorcyklerne. Dermed reducerede de risikoen for at blive genkendt og øgede tilsvarende chancen for at slippe væk med pengene, uden at blive fanget.
Et tilsyneladende velplanlagt røveri. Men hvorfor gik det så galt? Det gjorde det, fordi der var en detalje i planlægningen, som ikke var forudset. Røverne havde ikke analyseret flugtvejen og bemærket den risiko – om end den er meget lille – at flugtvejen skærer lokalbanen, hvilket betyder, at der kan komme et tog i vejen – og det gjorde der uheldigvis for røverne.
Det er ikke en ukendt problemstilling for en røver – at der kan komme noget i vejen – noget uforudset – noget tilsyneladende tilfældigt. Derfor er det ”perfekte røveri” et emne, der ofte kredses om i krimier og på film – fordi vi ved, at det nærmest er umuligt, at forudse alle hændelser, der kan ske i kølvandet på et røveri, uanset hvor godt det er planlagt. Derfor må en røver altid løbe det, man kalder en kalkuleret risiko. Hvor stor tror jeg sandsynligheden er for, at det går godt? At jeg er heldig og det hele går som planlagt. En kalkuleret risiko skal altid holdes op mod en ønsket gevinst (i dette tilfælde penge). Hvor langt vil jeg gå for at opnå ”gevinsten” vel vidende, at der er en risiko for, at det hele ender galt, hvis det uforudsete sker – hvis ”skæbnen” er ude.
Dagligdagens hændelser
På samme måde løber vi alle en større eller mindre risiko i alt hvad vi gør. I hjemmet, i trafikken, på arbejdspladsen, i fritiden, ja selv når vi sover er risiciene tilstede. Risiciene er der således altid og overalt. Hvis vi skal overleve risiciene eller undgå dem, må vi gøre noget ved dem. Og her spiller udviklingen af den menneskelige intelligens en afgørende rolle, for det er den vi bruger til at forudse risiciene og eliminere dem eller mindske dem, så de ikke gør skade, og vi kan hæve ”gevinsten”.
Når vi skal vurdere risikoen ved et eller andet gør vi det ofte ved at prøve at beregne eller gætte på sandsynligheden for at en bestemt hændelse sker, f.eks. om tyveriet bliver opdaget eller atomkraftværket eksploderer. Her opstår imidlertid det problem, at for at beregne en sandsynlighed matematisk, så er man nødt til at kende alle de mulige udfald eller i hvert fald hovedparten af dem og dernæst hvilke kombinationer, der kan tænkes. Alternativt kan man, hvis der er statistiske oplysninger at gå ud fra, beregne sandsynlige hændelser eller udfald ud fra dem. Derfor bliver det hurtigt et anliggende, som kun kan håndteres på det matematiske plan med anvendelse af sandsynlighedsregning og statistik.
Skæbnen ler ad sandsynligheder
Men selv med de bedste matematiske værktøjer spiller naturen os et puds – for uanset hvor dygtige vi er til at forudberegne sandsynlighederne for en given hændelse, så ved vi ikke, hvornår den indtræffer. På Ordrup Gymnasium, hvor jeg blev student fra, er skrevet en række kloge ord på frisen i den gamle festsal fra 1883. Og her er dette forhold præcist beskrevet i den korte sentens: ”Skæbnen ler ad sandsynligheder”.
Mere præcist kan det ikke udtrykkes. Uanset hvor lille en sandsynlighed vi kan regne os frem til – så kan katastrofen ske om ét sekund, i morgen, om tusinde år, eller måske aldrig. Det er derfor, at vi uanset vores intelligens og videnskabelige baggrundsviden, i sidste ende er tvunget til at tage stilling udfra en holistisk tankegang, hvor vi på én gang vurderer risikoen, men også konsekvensen, såfremt ”skæbnen” er ude. Derfor er risiko et produkt af de to forhold – sandsynlighed gange konsekvens.
Lille risiko, men stor konsekvens betyder ofte, at vi siger nej. Det er for eksempel tilfældet, når vi siger nej til atomkraft eller sætter et kæmpe beredskab ind, hvis vi opdager et tilfælde af fugleinfluenza.
Ofte er vi som mennesker ikke rationelle eller konsekvente i vores bedømmelse af risiko, men vi benytter i høj grad vores følelser. Vi er normalt ikke bange i trafikken, men ofte bange for et tordenvejr, selvom risikoen for at komme til skade pga. et biluheld er langt større end ved et tordenvejr.
A.P. Møllers læresætning
Men selv med rettidig omhu kan det galt på et eller andet tidspunkt, for røverne i Tranbjerg eller for rumfærgen Columbia, som forliste – fordi vi ikke kan forudse eller beregne alle naturens kombinationsmuligheder. Derfor kunne man forlænge A.P. Møllers læresætning således: ”– og intet tab bør være større end vi kan tåle, hvis uheldet er ude.” For én ting er sikkert. Uanset rettidig omhu er vi overladt til skæbnen – og den ler som sagt ad os.
Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.