Planlægningen af renoveringen af Nørreport station har stillet store krav til arkitekter og ingeniører om at finde utraditionelle løsninger, så Danmarks travleste station kan holdes i drift – mens den ombygges.
Som værktøj er anvendt de nyeste projekteringsteknikker indenfor 3D modellering. Gennem innovativ projektledelse er det lykkedes at skabe en fjerde dimension i koordineringen af de mange fagdiscipliner, der indgår i projektet.
Nørreport under forvandling
Nørreport station er anlagt i 1918, og tiden er kommet til en gentænkning af hele området. Både over og under jorden. Med Ny Nørreport projektet etableres en ny sammenhængende plads, med nye stationsbygninger, og med biltrafikken samlet på den ene side. Under jorden renoverer Banedanmark tunnelkonstruktionerne, og ventilationen forbedres markant. Desuden udskiftes tunneloversidens fugtisoleringsmembran, der efter næsten 100 år er så udtjent, at fugten trænger igennem og beskadiger betonen. Også fjernbaneperronen får en opfriskning med ny belægning, nyt loft og nye infotavler.
Trafikal udfordring
Trafikalt har stationen en særstatus, idet det er den eneste station i Danmark, der betjener både Metro, S-tog og fjerntog. Samtidig passerer 92 buslinier området. Det er således landets travleste trafikknudepunkt med daglig passage af 250.000 mennesker. For at skabe tilstrækkeligt rum til at arbejde sikkert og effektivt begrænses den gennemgående biltrafik i visse perioder. Til gengæld kan busser, cyklister og fodgængere passere i hele byggeperioden, ligesom forretninger og beboere i området kan få leveret varer og post.
Minutiøs opmåling
Den kendte matematiker og geodæt Carl Friedrich Gauss (1771-1835) sagde en gang: ”Er der noget du ikke forstår, så mål det op!”. I tråd hermed blev der, som det første på Ny Nørreport projektet, foretaget en minutiøs opmåling og registrering af alt byinventar og bygninger i området.
Er der noget du ikke forstår, så mål det op
Registreringerne er nedfældet dels på tegninger og dels i en nabodatabase, hvor der samtidig holdes styr på al kommunikation mellem projektet og de mange ejere, lejere og forretningsdrivende i området. Foruden et trafikcentrum er Nørreport også et handelscentrum, hvor der dagligt er varetransporter i stort omfang til og fra de mange forretninger og kontorer i området.
Byggeprocessen bindes sammen digitalt
Projektet består af fire delprojekter med hvert sit rådgiverteam:
- Betonrenovering af tunnelen.
- Etablering af nyt ventilationsanlæg.
- Etablering af nye bygninger på overfladen.
- Etablering af nyt vejanlæg.
Projekteringsprocessen og koordineringen af de mange grænseflader har som omdrejningspunkt haft en digital tegningsmodel med anvendelse af de nyeste programmer indenfor opmåling og 3D (3-dimensionel computermodel).
Det har været en klar vision, at arbejde de fire delprojekter sammen til en helhed for at undgå fejltagelser. Samtidig skabes synergi ved at udforme ét fælles detailprojekt som samles i ét udbudsmateriale. Derved kan alt arbejde udføres af én og samme entreprenør. Det har stillet store krav til koordineringen mellem de forskellige fag, som rummer helt op til 41 fagemner.
3D modellering og laserscanning løser kompleksiteten
Den digitale samlet model består af 14 forskellige fagmodeller. Fagmodellerne er bl.a. fordelt inden for områderne ledningsforsyninger, brokonstruktioner, bygningskonstruktioner, vejkonstruktioner, installationer, terrænmodeller mv. Ved opmålingen af de eksisterende konstruktioner er anvendt 3D-laserscanning. Det er en opmålingsteknik baseret på laserstråler, der genererer en ”punktsky”, der kan bruges til mange forskellige formål, herunder generere 3D modeller. Modellerne er genereret af forskellige faggrupper og har forskellige formater. Kollisionskontrollen sker ved hjælp af en særlig software, der kan læse de forskellige formater og derefter sammenligne dem. Udfra sammenligningen udskriver programmet rapporter og visualiseringer af de aktuelle kollisioner. Når kollisioner er registreret foretages de fornødne korrektioner indtil projektet ender med at blive bygbart – dvs. uden kollisioner. 3D modelleringen har således skabt en øget robusthed i løsningerne, idet risikoen for fejl er minimeret allerede på projektstadiet.
Projektledelsen skaber den 4.de dimension
Med så mange parter og fagdiscipliner involveret i ét projekt, var det nødvendigt at skabe et sæt regler omkring samarbejdet. Allerede tidligt i projektet sørgede projektledelsen derfor for at få etableret en fælles CAD-aftale med regler for filnavngivning, udvekslingsprocedurer, projektweb og det praktiske samarbejde mellem delprojekter, faggrupper og rådgiverteams i projektet.
En vigtig regel for godt arbejde, er, at man anvender procedurer, man er fortrolig med og har erfaring i. Derfor fik de fire rådgiverteam ”lov til” at arbejde med de CAD systemer, som de normalt anvender. Projektledelsen etablerede samtidig en koordineringsfunktion, som sørgede for, at samle modellerne i én fælles model. Den samlede model blev gemt i 3D PDF-format, som kan læses og anvendes af alle.
En vigtig regel for godt arbejde, er, at man anvender procedurer man er fortrolig med og har erfaring i
Herved skabtes en 4. dimension i projekteringen. Én gang om ugen foregik denne proces, og resultatet blev lagt op på den fælles projectweb af modelkoordinatoren, så alle kunne se det færdige resultat. På den måde blev fællesmodellen et samlingspunkt for aftaler, koordinering og kommunikation mellem alle aktører i processen.
Omfanget og detaljeringen af 3D-modelleringen blev desuden nøje afstemt efter behovet. De bygningsfysiske områder, hvor koordineringen var altafgørende, blev modelleret i en høj detaljeringsgrad, mens sekundære områder blev modelleret mindre detaljeret. Herved skabtes yderligere optimering af de ressourcer der anvendtes, idet der både blev taget hensyn til projektets udvikling og til kapaciteten af den software, der blev anvendt.
Flere gevinster for bygherrerne
En yderligere gevinst ved metoden er, at den kan benyttes til at dokumentere mængderne hørende til de forskellige delprojekter, og dermed danne udgangspunkt for opdelingen af byggeregnskabet mellem de tre bygherrer: Banedanmark, Københavns Kommune og DSB. De tre bygherrer betaler hver deres andel af byggepladsaktiviteterne. Banedanmark betaler således for en del af udgravningen, mens Københavns Kommune betaler for en anden del af udgravning. 3D modellen anvendes derfor også til at dokumentere mængderne hørende til disse andele.
Den innovative projektledelse har vist sin værdi
3D modelleringen har således skabt en øget robusthed i løsningerne, så risiciene for fejl er minimeret. Samtidig har den været medvirkende til at skabe stor merværdi for projektet i form af bedre overblik over processen, bedre samarbejde omkring grænsefladerne, og i sidste ende et langt bedre ingeniørmæssigt produkt. Den innovative projektledelse har vist sin værdi og gjort det hele muligt.
Innovation
Projektledelsen skaber den 4. dimension ved at:
• Anvende ny teknologi til at klare de tekniske udfordringer
• Skabe fælles regler for samarbejde mellem teams
• Tillade hvert team at arbejde med egne programmer
• Koordinere det hele sammen i én model
Output
• 750 udbudstegninger
• 500 CAD model-filer
• 14 3D-fagmodeller
• Robusthed i løsningerne
Gita Monshizadeh er tidligere chefkonsulent hos Sweco, hvor hun arbejdede som CAD- og modelkoordinator på store bygge- og anlægsprojekter. Desuden arbejdede Gita Monshizadeh med procesudvikling af CAD systemer i rådgivningskoncernens anlægsdivision. Er nu ansat hos Banedanmark.
Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.