Det virtuelle liv

Hvordan kommer det virtuelle liv til at se ud, hvis man ser på udviklingen i dag. To fremtidsforskere giver her deres bud.

Interview med Julie Kronstrøm (JK) og Klaus Æ. Mogensen (KM), Instituttet for Fremtidsforskning.

Denne samtale tager udgangspunkt i at I beskæftiger jer med fremtiden – hvordan det forventes den kommer til at se ud, og hvordan den vil komme til at påvirke os i dagligdagen og på arbejdet.

Der sker en rivende udvikling i den elektroniske verden med internet, chatrooms, skype og Second Life som seneste skud på stammen. Hvad kommer det til at betyde for vores dagligdag, hvis vi ser lidt frem?

Hvad er Second Life? – Et tredimensionelt samfund, som man besøger via sin computer. – Det er ikke et spil. Ens personlige figur kan foretage sig alt, hvad man kan i den virkelige verden plus lidt til. – Antallet af beboere har rundet 1,5 millioner. – Findes på http://secondlife.com/ <span class="su-quote-cite">24 timer</span>

KM: Nu nævner du Second Life, hvor der er mange spændende virtuelle ting, blandt andet den virtuelle økonomi. Hvis du gør en god handel i Second Life, så kan du også gøre en god handel i det rigtige liv. Der findes mennesker, som ikke er ansat af dem der udvikler spillet, men som producerer ting inde i spillet og som tjener rigtige penge på det. Et amerikansk tøjfirma ”American Apparel” har for eksempel åbnet en afdeling i Second Life, hvor du kan købe det samme tøj som i de rigtige butikker. Du kan også drikke en kop virtuel kaffe, hvad man så end får ud af at drikke sådan en! Dell computere har en butik, hvor du kan designe din egen lap-top, som du så får leveret til dit virkelige sted. Så har du den samme computer virtuelt, som i den virkelige verden. Toyota er også begyndt at teste sine biler i Second Life. Du kan selv gå ind og modificere på de enkelte modeller. I og med der er så mange brugere kan Toyota så få afprøvet, hvad der sælger, og overføre det til den virkelige verden. Celine Dion har også lavet sin første koncert inde på Second Life.

Hvad er virtuel? – Potentiel mulighed som endnu ikke har vist sig aktiv. – Bruges ofte om virkelighedsefterlignende ting, der kun eksisterer i en computer.

Er man anonym i denne virtuelle verden?

JK: Store dele af internettet er gået fra at være et sted, hvor man bare var ude i et eller andet virtuelt space eller chatroom og ikke brugte sit eget navn eller personlige oplysninger til nu at være et sted, som i højere grad understøtter den virkelige verden – i en slags symbiose. Nettet består i dag af mange forskellige universer – f.eks. spil, Second Life som er en legeplads, sociale netværk, foras som My Space, You Tube, diverse corporate websites og e-mailings. Den virkelige verden og den virtuelle verden går mere og mere ind og kompletterer hinanden. I dag er man ikke så nervøs mere og lægger alle sine informationer ud for eksempel på My Space. Det kan være free style billeder, din alder, dagbog, fulde navn, adresse og telefonnummer: På den måde bliver du så forbundet med alle mulige andre mennesker. Hos de unge i dag er det ligefremt pinligt ikke have en nettilstedeværelse – så er man ikke noget. Det er en interessant trend.

Nettet består af mange forskellige universer

Det at være i netværk med andre, det er livsnerven i dag. Man har blogs og sin egen podcast. Det er et fleksibelt sted, hvor man lægger sine data op, og så kan man følge med i hinandens liv på en helt ny måde.

Er alle disse ydelser gratis?

KM: Der har længe været professionelle penge i nettet, men det nye er, at der nu kommer penge på tværs af de kommercielle systemer, f.eks. er det brugerne som skaber produkter, der bliver købt af andre brugere. Som en slags markedsplads. På Second Life kan en bruger designe noget tøj til sig selv, og så begynder at sælge det til andre. Der bliver også produceret figurer til computerspillet ”World of Warcraft”, som du så kan købe uden om producenten. Det er selvfølgelig ikke noget producenten kan lide. En dygtig kinesisk spiller, der opnår det eftertragtede ”+100 sværd”, kan sælge det på e-bay til en mindre dygtig spiller i et andet land. Flere universiteter arbejder med at etablere platforme, hvor man kan afprøve produkter og funktioner, så man ikke først skal ud at producerer dem i virkeligheden, men kan komme tættere på med afprøvning inden produktion.

Det at være i netværk med andre, det er livsnerven i dag

Hele familien vil have en profil på Second Life og vil kunne få oplevelser sammen. Den omrejsende forretningsmand kan mødes med konen og børnene i Second Life om aftenen fra hotellet på den anden side af kloden og kan komme meget tættere på end med mobiltelefonen, f.eks. ”gå i biografen” sammen med familien.

Skal vi være nervøse for at den kunstige virtuelle verden overtager den virkelige verden?

JK: Slet ikke – det er bare en ekstra ting vi har mulighed for i dag. Børn kommunikerer bare endnu mere i dag, så det er et supplement, og der er mange fordele. Messenger for eksempel, understøtter kommunikationen mellem mennesker, familie og venner. Bare det, at man kan se, at de andre ”er på”, gør én tryg. I modsætning til TV er man mere social, når man er på nettet. Mange børn ser mindre fjernsyn i dag og begynder tidligt at skrive og lære f.eks. engelsk. En ung i dag vil hellere skrive 12 sms´er end én e-mail. Der vil ske et overlap mellem mobiltelefon og internet.

Er der slet ikke noget dårligt ved den virtuelle verden?

KM: Skal man være lidt kritisk kan det godt være stressende, at der ikke er et frirum noget sted. Vi tror ikke det har fundet et naturligt leje endnu. Der kommer hele tiden nye muligheder. Udbredelseshastigheden ved de nye kommunikationsformer stiger også kraftigt. Fra de første VHS videobånd gik der 10-15 år før alle havde det. Fra den første DVD tog det 2-3 år og fra den første mobiltelefon og sms-besked endnu kortere tid. De unge i dag er meget omstillingsparate: Man kunne kalde dem ”IT-indfødte”; men samtidig er de meget mere selektive, og ser på om det er noget, der kan understøtte hverdagen. Hvis det ikke er tilfældet bliver det hurtigt kasseret.

Nu har I fortalt om, hvordan det virtuelle liv vil påvirke vores daglig. Kan I fortælle noget om, hvordan I tror de her ting kommer til at influere på arbejdslivet.

KM: Man taler en del om rent virtuelle virksomheder, hvor medarbejderne sidder rundt omkring i deres egne hjem og arbejder i samme virksomhed uden et egentligt kontor. Her opstår diskussionen om det sociale og den uformelle vidensdeling. Derfor kan man godt forestille sig, at man opretter nogle kontorer i Second Life, hvor man kan mødes ved kaffemaskinen, eller holde et møde, der bliver lidt mere levende, end bare at have et telefonmøde.

Hvordan ser fremtidens kontor ud rent fysisk? Har vi et kontor som dette vi sidder i ?

Vi har måske et kontor som dette siger Klaus og vender sig mod glasvæggen bag sig og peger. Og så er der noget her, der ligner en glasvæg ind til et tilsvarende kontor. Denne her glasvæg er imidlertid udført som en 3D-skærm, og så sidder der nogen i et tilsvarende spejlvendt kontor, men man kan selvfølgelig ikke bare gå ned til den anden ende af bordet. Men man kan stadigvæk skrive på en tavle, som folk kan se, og vifte med nogle papirer og lægge dem ned på bordet, som selvfølgelig også er en computerskærm, og så skubbe det hen til den anden ende. Det er i hvert fald noget, som vi i dag har teknologien til. Endnu er det nok for dyrt, men det vil komme.

Der kommer hele tiden nye muligheder

Tilsvarende vil vi se flere og flere videokonferencer, fordi de nu er blevet så gode. Før i tiden virkede det ikke helt rigtigt, for det hele var lidt forsinket, og du havde ikke oplevelsen af, at du var der. Jeg tror dog stadig vi vil se, at flertallet af kontorarbejdspladser er ganske normale arbejdspladser, som vi kender dem i dag, men hvor teknologien og de virtuelle elementer er mere integreret i f.eks. intranet og produktafprøvninger, hvor man udnytter nogle virtuelle rum. Lokaliteten bliver også et centralt udgangspunkt. I sociologisk forstand taler man ligefrem om at stærke fællesskaber og relationer er bygget op omkring tre ting: Fælles Lokalitet – fælles Aktivitet – og fælles Mentalitet. I gamle dage var det rækkefølgen. Man var født samme på samme lokalitet, og lavede de samme aktiviteter, f.eks. landbrug eller arbejdede i det lokale håndværkermiljø, og så fik man den samme mentalitet gennem skolen, kirken og forsamlingshuset.

Lokaliteten bliver også et centralt udgangspunkt

I dag er det omvendt. Man starter med fælles mentalitet. Hej, jeg sidder her og finder nogen på nettet, som deler den interesse jeg har, og så kommer der fælles aktivitet omkring dette emne, og så kan det nu om dage ende med, at man også finder sammen på en fælles lokalitet.

Hvis vi ser på det forretningsmæssige, hvilke muligheder åbner det for forretningslivet. Vil det blive nemmere at komme i kontakt med sine kunder og vil det blive nemmere at bygge i Kina ?

KM: Jeg tror det bliver nemmere. Du nævner Kina. Der er man kommet langt med oversætterprogrammer på internettet. Det er selvfølgelig ikke perfekt, men hvem taler kinesisk? Så det man kan gøre er, at man med en kinesisk browser kan gå ind og læse engelske hjemmesider på kinesisk og omvendt. Man kan også forestille sig at udvikle andre former for forretninger. Hvis man skal ud og bygge en beboelsesbygning, så kan man måske prøve at eksperimentere med at invitere nogle potentielle brugere ind og lad dem indrette lejligheden, så de synes den er god. På den måde kan man få en masse værdifuld indsigt for et meget lille beløb. Det kan så omsættes til et tredimensionelt billede af det område, der er aktuelt o.s.v.

JK: Men vi skal også passe lidt på med alle disse ydelser. Der er tendens til, at vi får smidt alverdens gratisaviser i nakken, så vi er jo blevet forvænte med, at nyhederne skal komme til os og alt er blevet gratis. Men til gengæld for, at vi bliver engageret, så skal vi også have noget, hvor vi bliver involveret. Der skal virkelig være et fokus i det vi gør. Der er mange, der begår den fejl, at man mangler fokus. Man laver noget for bare at lave noget.

Betyder det, at der bliver kamp om pladserne, for at få opmærksomhed, som når man skal reklamere?

KM: Både og, der kommer en større gennemsigtighed, fordi søgemaskinerne vil sortere målrettet for dig, så du hurtigt ledes hen til de steder, hvor der er interessefællesskab med det, du søger. Du kan f.eks. dele dine bookmarks med andre på webstedet http://del.icio.us/. og her finde nogen som har samme interesse som dig, i stedet for bare at vente på en reklame der tilfældigvis falder i din smag eller en artikel, der har fået tilstrækkeligt mange stjerner til at du gider læse den. Det hele bliver på en måde mere gennemskueligt og målrettet.

Der skal virkelig være et fokus i det vi gør

Og ved at dele ud af sine anbefalinger, kan man også selv modtage nogle gode anbefalinger, som skærer igennem støjen. Det gælder derfor om at få sit link på andres hjemmesider. Det er en slags anbefaling som vil sprede sig som ringe i vandet.

Tak for interviewet – og hvem ved – måske vi kan mødes i Second Life og se om spådommene er gået i opfyldelse?

 


Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.