Projektledelse med følelse i Grønland

Et nyt job i en ny virksomhed i andet land med en anden kultur og særpræg kalder på projektlederens følelser.

Det startede med et tilfældigt møde med projektforeningens tidligere formand, Søren Christensen, som kom forbi receptionen i konsulentfirmaet Emcon A/S, hvor jeg netop havde afleveret et tilbud og vendt mig om for at gå.

”Hej Søren!”– Vi hilste, og jeg fik ham overtalt til at vise mig rundt et øjeblik. Bagest i den ene fløj sad firmaets direktør, som jeg også kender. Vi havde ikke set hinanden i nogle år og udvekslede derfor en kort status, hvori indgik, at jeg var interesseret i et nyt job.

Allerede få dage efter blev jeg spurgt, om jeg ville komme til en samtale i firmaet om mulighederne for at påtage mig en opgave i Grønland. Jeg var positiv, og nogle måneder senere kom opringningen: ”Kunne du tænke dig at være midlertidig projektchef i Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning i 9 måneder med afrejse efter sommerferien?”

Jeg sagde ja, og efter en samtale i Nuuk i starten af juli måned landede jeg den 30. august 2010 i Nuuk for at påbegynde arbejdet, som i mellemtiden var blevet justeret til at være projektleder på det interne udviklingsprojekt ”Ny projektledelsesmodel” i organisationen.

Rammerne

Udvidelse af nødstrømsanlægget, der forsyner Nuuk med strøm, hvis vandkraftværket i Buksefjorden får udfald.

Nukissiorfiit producerer og distribuerer el og vand til befolkningen i Grønland. Til forbrugere i mange byer leveres også fjernvarme, som er overskudsvarmen fra elværkets dieselmotorer.

Virksomheden forestår anlægsarbejder for ca. 500 millioner kroner om året, p.t. fordelt med ca. 200 millioner kroner om året til et nyt vandkraftværk ved Ilulissat og det resterende beløb til andre anlægsarbejder. I 2010 og 2011 investeres således over 100 millioner i en udvidelse af reserve-elværket i Nuuk og i årene forud har et nyt kraftvarmeværk i Pamiut (Frederikshåb) kostet ca. 75 millioner kroner. Resten fordeler sig på andre nyinvesteringer, udvidelser og udskiftninger af eksisterende produktions- og distributionsenheder. Eksempler herpå er udskiftning af nedslidte dele i el-værker i bygder og byer, nyanlæg eller udskiftning af el-, vand- og fjernvarmeledninger.

Anlægsprojekterne styres og ledes af en gruppe på 5-7 projektledere på hovedkontoret i Nuuk, der arbejder nært sammen med cheferne for de 17 lokale driftsenheder ”ude på kysten”. En driftsenhed er en by med tilhørende bygder.

Der er løbende mellem 150 og 200 projekter i gang i virksomheden, og anlægssæsonen er fortrinsvis de 4 sommermåneder. Dvs. der stilles krav om langtidsplanlægning af projektforløbet for, at entreprisekontrakterne er underskrevet i god tid, inden anlægssæsonen går i gang.

Projektet

Projekt ”Ny projektledelsesmodel” går ud på at højne organisationens evne til at lede og styre disse mange anlægsprojekter. Projektet vil medføre, at alle projektledere styrer deres projekter efter samme procedure, at kvalitetssikrings indsatsen i projektforløbet opprioriteres, og at der etableres en bedre ledelse og overvågning af den samlede projektportefølje.

Mine motiver

Mine væsentlige motiver for at sige ja til jobbet var muligheden for en god professionel udvikling kombineret med at bo og arbejde i et andet land med den udfordring og oplevelse, som en flytning til udlandet indebærer. Dette udland kendte jeg tillige ret godt, fordi Grønland har været min gennemgående fritidsinteresse (læs: lidenskab) i over 30 år.

Mine følelser som projektleder

De følelser, som fylder mig i forbindelse med at løse opgaven for Nukissiorfiit er bl.a.:

  1. En forpligtelse til at levere varen: Jeg har sagt ja til en aftale, der går ud på, at Nukissiorfiit betaler Toqqavik ApS honorar og udlæg mod, at Toqqavik ApS – dvs. jeg – påtager mig at gennemføre dette projekt. Almindelig anstændighed byder mig at gøre mit bedste under de givne vilkår for at overholde aftalen.

Det har selvfølgelig også betydning for min fremtidige karriere, at moderselskabet Emcon a/s og kunden – Nukissiorfiit – er tilfredse med min indsats.

  1. Et professionelt engagement på kundens vegne: Da jeg havde sat mig ind i situationen i Nukissiorfiit, som den var, da jeg kom, kunne jeg fuldt ud tilslutte mig projektet. Det er i bund og grund et meget fornuftig projekt for virksomheden, og Business Casen er meget positiv: Organisationen vil, hvis det går, som vi forventer, blive bedre til at afvikle sine projekter med en forventet økonomisk gevinst i forhold til de bestående forhold til følge. Og gevinsten overstiger langt udgifterne til at gennemføre projektet.

En mere professionel gennemførelse af projekterne er tillige til gavn for projektlederne personligt, fordi tilfredsstillelsen i jobbet vil øges, og projektledernes faglige kompetencer udvikles.

  1. Trivsel i min dagligdag: Jeg trives åbenlyst bedst i gode relationer til mine nære omgivelser, og blandt dem er projektdeltagerne i Nukissiorfiit. Dvs. jeg vil gerne opfylde deres forventninger i videst muligt omfang. Og det gør jeg ved at udfylde rollen som projektleder engageret og med den nødvendige arbejdsindsats.
  2. Projektarbejdet er sjovt: Med en meningsfuld opgave og gode relationer til sine kolleger er det sjovt at gå på arbejde. Vi leger jo sammen! Vi er enige om, hvad legen går ud på og skal føre med sig,
  3. Det er intellektuelt udfordrende: Som projektleder er man ”på”. Man er i spidsen for projektet i dagligdagen og har ansvaret for koordinering og ledelse af projektarbejdet. Selv om mine kolleger i Nukissiorfiit, som udfører de egentlige arbejdsopgaver, er produktive og engagerede, er det mig, der har ansvaret for, at vi kommer i mål til tiden med den ny projektledelsesmodel. Det kræver hjernekraft, og især i den afsluttende del af projektperioden, som vi nu er på vej ind i, skal koordineringen mellem de forskellige delprojekter fungere.
  4. Menneskeligt udfordrende: Rollen som projektleder fordrer, at jeg har en direkte kommunikation med en del mennesker opad og nedad i projektorganisationen. Især kommunikationen med projektdeltagerne fordrer stor opmærksomhed: ”Mennesker er forskellige, og det betyder, at de skal behandles forskelligt for at opleve, at de bliver behandlet ens”, som en projektleder forelæste på et af foreningens symposier engang.

Jeg agerer meget forskelligt overfor de forskellige projektdeltagere afhængig af deres rolle i projektet, deres personlighed, engagement og evner til at løse de opgaver, de har påtaget sig – og afhængig af mine følelser for den konkrete person. Denne omstilling og konstante tilpasning er en livgivende nødvendighed for at fungere i jobbet, fordi mine arbejdskolleger kommer fra to forskellige kulturer.

  1. Projektarbejdet er fagligt udviklende, hvilket giver mig en følelse af ”at være på rette vej”. Jeg har undervejs i projektperioden taget kurset PRINCE2 Practioner, og den viden, jeg har erhvervet mig, anvendes i projektet. Det var meget interessant at lære PRINCE2 modellen nærmere at kende og tillige inspirerende at arbejdes sammen med de øvrige kursister. Tillige indhøster jeg naturligvis værdifuld konkret og praktisk erfaring i den almindelig hverdag ved at lede et projekt af den aktuelle type.
  2. Det giver mig en identitet at gå på arbejde i almindelighed og at være projektleder for opgaven i Nukissiorfiit i særdeleshed. Jeg er tilfreds med denne rolle for nuværende, og den er et godt springbræt til en næste spændende opgave i mit arbejdsliv. Så situationen er følelsesmæssigt tilfredsstillende.

Det følelsesmæssige engagement i projektet er efter min mening meget vigtigt. Ellers bliver ikke sjovt for hverken mig selv eller projektdeltagerne. I min situation var jeg så heldig, at jeg allerede inden afrejsen troede på projektets relevans, og da opgaven skulle kombineres med et ophold i Grønland, der som nævnt også er min fritidsinteresse, var/er jeg jo heldig.

Mit engagement udmønter sig for mig bl.a. i focus på, at projektet skal gennemføres og være færdigt til den aftalte tid. Det drejer sig om at opretholde momentum i projektarbejdet for at nå det. Dette hensyn skal afbalanceres med hensynet til, at alle projektdeltagerne skal have tid til at ”passe butikken” sideløbende med projektarbejdet. Dette har hidtil kunnet lade sig gøre, heldigvis., og dags dato ser det ud til, at tidsplanen kan holdes helt frem til slut.

Engagementet medfører også, at jeg er sårbar. Projektet er det eneste arbejde, jeg har, og hvis der er noget i projektet, som ikke kører optimalt, bliver jeg temmelig påvirket deraf. Dette var især i starten uheldigt, fordi jeg ikke kendte organisationen og kravene til projektforløbet, og jeg var udenfor arbejdstiden optaget af en mængde lavpraktiske opgaver, der følger med at flytte til et andet land og etablere hjem der. Men det gik alt sammen, og jeg er overbevist om, at projektet med holdet af driftige projektdeltagere kommer i mål til tiden.

Det påvirker naturligvis mig engagement, at projektet foregår i Grønland, som jeg kender fra tidligere ophold, fortrinsvis fjeldvandringer. Nu er jeg pludselig ikke turist, men bidrager til samfundets opretholdelse, og det er en ny og meget spændende dimension i forhold til min hidtidige synsvinkel på dette smukke land.

Toqqavik Aps
Toqqavik Aps er det grønlandske datterselskab af Emcon a/s, som er et anerkendt bygherrerådgivningsfirma med kontor i Ordrup ved København. Toqqavik Aps er oprettet i september 2010 som en konsekvens af opgaven for Nukissiorfiit og efter, at Emcon a/s i en lang periode har haft andre opgaver i Grønland som bygherrerådgiver. Se mere på www.toqqavik.gl.