Bæredygtig projektledelse

Bæredygtighed i byggeriet kommet for at blive – men bæredygtigt byggeri udfordrer byggeriets parter. Udfordringen er at forstå effekten af vores handlinger i dag på fremtidens samfund, samt foretage det nødvendige opgør med mange års mindre bæredygtige vaner. Målet er at bygge med de ressourcer, der er til rådighed og samt sikre, at de returneres i god stand til det store hovedbibliotek. Midlet er bæredygtig procesledelse.

’Lavenergi-’  og ’bæredygtigt byggeri’, som vi kender det i dag, er oftest karakteriseret ved, at man efter bedste evne har udskiftet løsninger, som er mindre bæredygtige i konventionelt byggeri, med andre løsninger, som man forventer vil være mere energieffektive. Fokus har med andre ord været på færdige løsninger og ikke på processen bag udviklingen af løsningerne. Dette er en barriere for innovative og unikke projekter.

Præmissen for at bæredygtigt byggeri kan lykkes, er at gennemføre tværgående og integreret samarbejde mellem alle byggeriets aktører. Den danske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, DGNB peger indenfor området ’Proces Kvalitet’ på den integrerede designproces som nøglen til, at bæredygtigt byggeri kan lykkes. Og det er der god grund til.

”Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem” (Albert Einstein)

Integreret design som procesredskab

En integreret designproces omfatter alle parter: Investorer, bygherre, arkitekter, ingeniører, energirådgivere, VVS, EL, ventilation, entreprenør, special konsulenter (dagslys, energi, commisioning), FM’ere, stabsfunktioner, brugere.

Nøglen ligger i at sikre  alle disse parters samlede helhedsforståelse for projektet og dets forankring i sted, dets miljø, dets brugere, den lovgivning, der er relateret, og de interessanter, der er involveret.

Designprocessen er betinget af perspektivering af hver enkelt parts forståelsesområde og forudsætter, at alle parter forstår at balancere prioriteter i f.t. den store sammenhæng, i modsætning til den konventionelle byggeproces, som oftest er organiseret i siloer i f.t. fagområder, honorar og ansvar.

Vigtigst af alt er, at den integrerede designproces forudsætter en konkret indsats for procesledelse, til at styre de mange forskellige input og perspektiver. For fra begyndelsen skal der tænkes helhedsorienteret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialer og økonomi. Der skal  disponeres mere tid i tidlige faser til løbende at vurdere og teste reelle muligheder for bæredygtighed fremfor at disponere enkeltstående løsninger i projekterings- og udførelsesprocessen. Sidstnævnte kan få karakter af ’brandslukning’ og kan i worst case fordyre projektet.

Bygherren og dennes behov er omdrejningspunktet for den integrerede proces. For bygherren er kortlægningen af byggeriets forudsætninger og planlægningen af byggeriets faser essentiel for værdier som indfrielsen af forventninger, risikostyring og sikring af investeringen.

Undervejs i bygningens livscyklus, vil graden af bæredygtighed og dermed (gensalgs)værdi for bygherren og investoren vise sig ved graden af genbrugelighed og flexibel anvendelse, og reduktion af ombygning eller nedrivning. Derfor er det væsentligt, at der tages stilling hertil allerede i de indledende faser af byggeprojektet.

De almindelige aftaleformer indbygger ikke incitamenter til tværgående og helhedsorienteret samarbejde mellem de projekterende. Derfor kan det være nødvendigt at lægge det ind som en forudsætning, f.eks som procesbeskrivelse, som incitamentsstrukterer el.lign.

Dertil kommer, at den eksisterende fasemodel, hvor aktørernes ansvar er begrænset indenfor hver fase, må udfordres – og at en ny, med overlappende faser, skal frembringes. Under hensyn til hvert enkelte projekts unikke behov kan en integreret designproces tage udgangspunkt i følgende, cirkulære arbejdsflow:

• I planlægningsfasen, kortlægges kontekst, rammevilkår, eventuelt eksisterende bygningsfysik, energiforbrug og brugeradfærd. Disse aspekter er centrale og forudsætter, at bygherren har klare strategiske mål for bæredygtighed, der kan anvendes som styringsværktøj i den fortsatte proces.
• Programfasen fastlægger en række vigtige bygherrebeslutninger og prioriteringer om f.eks. brugerbehov, finansiering, organisering, udbud og driftsstrategi. Det er her kravspecifikationerne sættes. Programfasen skal kvalificere ide og materiale, så der opnås et solidt grundlag for organisering, struktur, udførelse, aflevering og drift. Entreprenøren og leverandører kan med fordel tage ansvar allerede her for at skabe optimerede og bygbare løsninger, og jo bredere et forståelsesgrundlag, de har, jo mere værdi kan tilføres projektet.
• Projekteringen består i dag typisk af forslagsfasen og projekteringsfasen, og munder ud i et hovedprojekt / udbud. På større projekter kan det i projekteringen være en fordel at foretage løbende simuleringer og successive kalkulationer (totaløkonomi og -værdi) for at fastholde mål og synliggøre effekten af beslutninger, der foretages undervejs.
• Konkrete priser på det projekterede forskubber ofte målene for bæredygtighed med risiko for fordyrende, ressourcekrævende hovsa-løsninger. Løbende og realistisk projektopfølgning i tilknytning til tilbudsgivning, med totaløkonomi- og -værdiberegninger, samt et integrerende samarbejde mellem rådgivere, udførende og leverandører kan imødekomme sådanne faldgruber.
• I driftsfasen skal den bygningsansvarlige forstå, hvilke parametre, der i særlig grad har indflydelse på bygningens ressourceforbrug. Erfaringer med drift af bygningen skal samles op og kommunikeres med henblik på stadig optimering. I projekter, hvor driftorganisationen ikke kendes på forhånd, såvel som hvor den er kendt, gælder samme princip: Allerede i de tidlige faser skal drift og vedligehold anvendes som designparameter. FM’erens tidlige inddragelse er vigtig for, at FM’eren kan udvikle en bredere forståelse af bygningens natur.Omvendt vil de øvrige faggrupper have gavn af FM’erens erfaring og indsigt i den daglige brug af bygningen for at undgå dyre og forkerte løsninger. Desuden opnår man, at driftspersonalet føler ejerskab over bygningens drift og efterfølgende har optimale muligheder for at drive den bæredygtigt i samarbejde med brugerne, samt optimere driftsøkonomien.

Til at skabe en struktureret platform for integreret samarbejde mellem byggeriets parter er VDC et brugbart og centralt redskab til at have styr på alle informationer. Anvendelse af 3D-bygningsmodeller allerede fra de tidlige faser og frem til aflevering af byggeriet kan sikre, at alle parter bedre kan forstå og tage beslutninger på fælles forståeligt og ensartet grundlag.

3D-bygningsmodellerne bærer data ang. geometri men også for egenskaber for materialer osv., og derfor kan ”bæredygtighedsegenskaber” let udtrækkes til brugbar viden.

Forudsætninger

Det er indstillingen til samarbejde, der er forskellen mellem et bæredygtigt succesfuldt projekt i f.t. business-as-usual. Succes’en knytter sig til, at et projektteams medlemmmer forstår sammenhængen mellem materialer, samlinger, systemer, funktioner og rumligheder og forudsætter, at alle parter tænker længere end deres eget fag, samt at alle parters kreativitet og problemløsningstalent bringes i spil for at kunne udvikle innovative, integrerbare løsninger.

Den integrerede designproces er dét tiltag, der muliggør bæredygtigt byggeri, og som sikrer overordnet sammenhæng mellem ressourcer (energi og materialer), de systemer og mennesker, der forarbejder dem, de samfundsøkonomier, der driver det og den miljømæssige virkelighed, som vi skal forvalte på bedst mulig måde.

Bæredygtig procesledelse går ud på at sikre dette.

Om forfatterne

Vibeke Grupe Larsen, områdechef bæredygtighed, NCC DK

Vibeke Grupe Larsen er arkitekt, MAA og DGNB konsulent i Bygninger og Byområder. Vibeke arbejder med udvikling og implementering af processer og metoder for totalværdisætning, bæredygtighedscertificering, dokumentation af bl.a. indeklimaforhold og udvikling af materialestrategi. I NCC DK beskæftiger Vibeke sig især med implementering af bæredygtighed i organisationen.

Anna-Mette Monnelly, bæredygtighedskonsulent, NCC DK

Anna-Mette Monnelly er arkitekt, MAA, DGNB konsulent og LEED AP/BD+C. Anna-Mette har særligt fokus på værdien af en grundig forståelse af materialer, både ude og inde, og deres indvirkning på miljø og mennesker. Ressource-flow, indeklima og sammenhængen med drift og vedligehold i en strategisk kontekst er udgangspunktet for Anna-Mettes arbejde for NCC DK.