Fremtidens bæredygtige belysning

Dagslyset er vores mest bæredygtige lyskilde og de fleste mennesker er ikke i tvivl; gode dagslysforhold er helt afgørende for, at mennesker trives i de bygninger vi skaber. Derfor har projektledelsen på ethvert byggeri et stort ansvar for at rette fokus på dette vigtige element – læs her, hvordan det kan ske i fremtiden.

 

Fremover bliver det op til bygherren at stille krav til dagslyset efter bygningsklasse 2020 – reglement og standarder gør det ikke alene.

Dertil kommer, at vi skal til at vænne os til en ny standard for kunstig belysning, nemlig den internationale belysningsstandard EN/DS 12464 med en dansk applikation. Det giver nye muligheder, men det gør ikke belysningsplanlægningen enklere, og der er stor risiko for ensformig belysning uden variation, hvis vi ikke tænker os om.

Pointen er, at bygherre og dennes rådgiver allerede i programfasen skal stille krav til såvel dagslyset, som den kunstige belysning, hvis vi skal kunne skabe en bæredygtig belysning, der opfylder menneskers behov for et rigt og varieret belysningsmiljø.

Stil krav om gode dagslysforhold

Der skal, med andre ord, stilles krav til bæredygtig udnyttelse af dagslyset. Tidligere var der i bygningsreglementet forholdsvis entydige krav til dagslys ved arbejdspladser og i boliger. Med bygningsklasse 2020 bliver det forenklet til et simpelt krav om rudearealer, der hverken tager højde for verdenshjørnerne eller omgivelserne. Det kan skabe udmærkede dagslysforhold for fritliggende rum og bygninger, men når der er modstående bygninger, altaner og lignende skygger for et rums dagslys, siger rudearealet intet om, hvor meget dagslys, der er i rummet (Fig. 1).

Fig. 1: Illustration Tristan Rudebeck, Sweco. Snit-tegningen illustrerer hvordan forskelligt placerede rum med samme rudeareal har helt forskellige dagslysforhold.

Fig. 1: Illustration Tristan Rudebeck, Sweco. Snit-tegningen illustrerer hvordan forskelligt placerede rum med samme rudeareal har helt forskellige dagslysforhold.

Nye muligheder for at skabe gode dagslys- og energiforhold

I dag har vi forskellige muligheder for at optimere dagslyset i den tidlige projektfase. Med såkaldt ”parametrisk programmering” kan vi beregne og simulere en bygnings dagslys- og energiforhold ved at kombinere data om bygningens omgivelser, orientering i forhold til verdenshjørnerne og forskellige rumfunktioner. Samlet set giver det optimale løsningsmuligheder for bygningens placering og udformning i forhold til dagslyset og bygningens øvrige energiforhold.

Det Nye Rigshospitals udformning og facader blev for eksempel udformet på den måde (Fig. 2). Arkitekter og ingeniører arbejdede fra starten sammen på en 3D model, hvor ingeniørerne kunne beregne solindstrålingen, det diffuse dagslys på facaderne, og bygningens samlede energiforbrug i forhold til fordelingen af forskellige rumtyper med tilhørende forskelligartede klimakrav.

Fig. 2: Facadeudformning af Rigshospitalets nye nordfløj. Ved udformningen af facaden blev der anvendt parametrisk programmering for at optimere dagslys, energi og facadeudtryk effektivt og simultant. Rådgivningsteam: Aarhusarkitekterne, 3XN, Sweco (tidligere Grontmij), Nickl & Partner, Kristine Jensens tegnestue.

Fig. 2: Facadeudformning af Rigshospitalets nye nordfløj. Ved udformningen af facaden blev der anvendt parametrisk programmering for at optimere dagslys, energi og facadeudtryk effektivt og simultant. Rådgivningsteam: Aarhusarkitekterne, 3XN, Sweco (tidligere Grontmij), Nickl & Partner, Kristine Jensens tegnestue.

Det resulterede i en grafisk illustration af optimale facadeåbninger, som arkitekten direkte kunne bruge i udformningen af facaderne. Det smarte ved, at arkitekt og ingeniører arbejder på samme digitale model er, at ændringer i omgivelser, facadeudformning og rumdisponering hurtigt kan beregnes og visualiseres for alle parter, og dermed bliver det let at optimere facaderne funktionelt, arkitektonisk, dagslysmæssigt og energimæssigt. Tilsvarende kan en bygnings placering og udformning i et byrum optimeres allerede fra første skitse. Det kræver “bare” at bygherren stiller krav, og at arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen fra starten.

Konsekvensen ved ikke at tage højde for dagslys, indeklima og energi fra starten oplever vi desværre også. Det giver unødvendige og fordyrende omkostninger til f.eks. omprojektering af vinduesarealer, solafskærmning og ændrede rudetyper. På byrumsskala giver manglende krav og omtanke unødvendigt dårlige dagslysforhold i eksisterende byggerier, når der bygges nyt nabobyggeri. Hvis byens fortætning ikke planlægges ud fra dagslys- og klimaforhold, sker der store forringelser på dette område.

Kan man kompensere for dagslys med kunstig belysning?

Svaret er nej, man kan ikke kompensere for dårlige dagslysforhold med kunstig belysning. Og dog, i dag anvendes ”dynamisk belysning” i høj grad til at kompensere for dagslyset i arbejdsrum, hvor dagslyset enten er utilstrækkeligt eller ikke eksisterende. Det er udmærket og det bedste vi kan gøre, når dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Men det er hverken bæredygtigt, energi-økonomisk eller billigt at lade den kunstige belysning ’konkurrere’ med dagslyset. Dertil kommer den menneskelige faktor – mennesker foretrækker dagslys. Der er bare ikke så mange, der ’sælger’ dagslys. Måske skyldes den manglende fokus på dagslyset i reglementer og standarder, at dagslyset ikke har så mange ”lobbyister”, som eksempelvis materialefabrikanter, isoleringsindustrien mv.

Bæredygtig belysningsplanlægning tager udgangspunkt i dagslyset

I bæredygtig belysningsplanlægning spiller dagslyset og den kunstige belysning sammen. Ikke sådan, at den kunstige belysning pr. automatisk tænder og holder et konstant belysningsniveau, når dagslyset ikke er tilstrækkeligt. Den kunstige belysning skal planlægges med udgangspunkt i dagslysets kvaliteter og foranderlighed på en måde, der underbygger arkitektoniske kvaliteter og menneskelige behov. Samlet set er dagslyset og kunstlyset vigtigt for at skabe inspirerende rumligheder, hvor mennesker trives.

Et lille ovenlys kan give stor variation

På en fordelingsgang på Hvidovre Hospital (Fig. 3, 4) var der mulighed for at åbne nogle eksisterende ovenlys. For at få mest muligt dagslys ned i gangen åbnede vi lysningen op, så det forholdsvis lille ovenlys gav mest muligt lys i gangen – til glæde for både personale og patienter. Den kunstige belysning i gangen er en forholdsvis almindelig gangbelysning, men for at skabe størst mulig variation, og udnytte dagslyset bedst muligt og spare på energien, lod vi belysningsniveauet under ovenlysene komme langt ned før den kunstige belysning tænder. Det sparer energi, men den helt afgørende forskel er, at man kan opleve skumringen indendørs på en travl arbejdsdag.

Fig. 3: Hvidovre hospital, ovenlys i gangareal. Ovenlysets lysning er afgørende for hvor meget dagslys, der kommer ned. Ved at åbne lysningen ud, kommer der mere dagslys ned, end ved en traditionel, rektangulær ovenlysskakt. Rådgiver: Sweco (tidligere Grontmij)

Fig. 3 Hvidovre hospital, ovenlys i gangareal. Ovenlysets lysning er afgørende for hvor meget dagslys, der kommer ned. Ved at åbne lysningen ud, kommer der mere dagslys ned, end ved en traditionel, rektangulær ovenlysskakt. Rådgiver: Sweco (tidligere Grontmij)

Fig. 4 Hvidovre hospital, ovenlys i gangareal. Ovenlysets lysning er afgørende for hvor meget dagslys, der kommer ned. Ved at åbne lysningen ud, kommer der mere dagslys ned, end ved en traditionel, rektangulær ovenlysskakt. Rådgiver: Sweco (tidligere Grontmij)

Fig. 4 Hvidovre hospital, ovenlys i gangareal. Ovenlysets lysning er afgørende for hvor meget dagslys, der kommer ned. Ved at åbne lysningen ud, kommer der mere dagslys ned, end ved en traditionel, rektangulær ovenlysskakt.
Rådgiver: Sweco (tidligere Grontmij)

Bæredygtig belysning kan godt være smuk belysning

En bæredygtig belysning bygger på tre aspekter:

  • Rette placering af lyset
  • Rette belysningsniveau
  • Rette styring af lyset

Rette placering af lyset handler i høj grad om at integrere belysningen i forhold til et rums udtryk og funktioner – jo tættere lyset er på de flader, man vil belyse, desto mindre lys behøver man.  Særligt hvis man kan lyse på rummets flader, uden at lyse ind i øjnene på folk.

Rette belysningsniveau handler om at skabe den rette variation i belysningsniveauer både horisontalt og vertikalt, så rum og mennesker ’tegnes’ inspirerende af lyset.

Rette styring af lyset er helt afgørende for at udnytte dagslyset, og bruge lyset i det omfang der er behov for det, til at skabe forskellige stemninger ved forskellige lys-senarier.

Fig 5 og 6

Fig. 5, 6: Novo Nordisk, NN1 – Atrie Belysning, Bagsværd, DK Rådgivningsteam: Lysdesign: Sweco (tidligere Grontmij), Henning Larsen Architects, Studio Vibeke Brinck Aps, Alectia A/S, Lindpro A/S. Lysdesign skaber smukke rum og bæredygtig belysning.

Novo Nordisk nye hovedkontor er et eksempel på et lysdesign, der er smukt, funktionelt og bæredygtigt (Fig. 5, 6). Lyset tegner rummet ved de belyste vægge på balkonerne og der er integreret lys i gelænderet, der tegner atriets trappe- og gangforløb. Ovenlyset er fremhævet ved et blåligt strejflys på ovenlys-sprosserne samt et varmt hvidt ”corona-lys” der indrammer ovenlyset og himmelen – og som skaber en kontrast mellem det varme hvide lys og det kølige blå lys, som vi kender det fra naturen. Endelig skabes der lokale ”lysrum” på atriets gulv ved mastebelysning på træer og standerlamper ved borde, der inviterer til ophold. Belysningen styres i forhold til dagslysets rytme og intensitet.

At skabe bæredygtig belysning bør blive et væsentligt punkt på byggeriets fremtidige dagsorden.


 

Om forfatterne

 

Tristan Rudebeck-portræt Tristan Rudebeck er Lys­designer & Dagslysspe­cialist hos Sweco Danmark A/S

 

 

 

 

Merete Madsen-portrætMerete Madsen er Arkitekt & Lysdesigner, Teamleder hos Sweco Danmark A/S

Comments are closed